De ældre er blevet fortrolige med nettet

Typisk er det de yngre mennesker, som er hurtige til at tage ny teknologi til sig. Og brugen af smartphones, computere og internettet har da heller ikke været nogen undtagelse. I takt med, at disse teknologier er kommet frem, har den yngre del af befolkningen været relativt hurtige til at tage dem til sig, mens det er gået noget mere trægt for de ældre.

Ældre besidder typisk en lidt større skepsis end de unge og har normalt også brug for lidt længere tid for at lære nyt. Derfor tager det som regel tid inden ældre mennesker kommer ”med på bølgen”, når nye ting dukker op.

Ting tager tid

Nogle teknologier kan også tage ret lang tid om at modne og udvikle sig. Sådan er det f.eks. med internettet, som har haft mere end 30 år til at nå det stadie, hvor det er på i dag. De lidt ældre i befolkningen husker den hvæsende lyd, når man ville på nettet i 1990’erne via sit på det tidspunkt state-of-the-art 56 K modem – noget de fleste i dag ikke ville have tålmodighed til at vente på.

 I takt med at tiden er gået har de ældre haft masser af tid til at vænne sig til internettet og samtidig er den yngre generation også blevet ældre. Dette betyder, at de ældre i dag stort set er lige så fortrolige med internettet, som de yngre er.

Nettet bruges i stor stil

Nettet er blevet en integreret del af langt de fleste menneskers liv – både i arbejdsmæssig sammenhæng og i fritiden. I de fleste hjem og på mange arbejdspladser lyder der ramaskrig, hvis internettet forsvinder endsige bare kører lidt langsommere end normalt. Er du steder, hvor du er afhængig af at komme på nettet med din mobil, må dette faktisk også gerne bare fungere. Nettet bruges efterhånden til rigtig mange ting og netop derfor eksisterer der efterhånden en ret stor ”intolerance” overfor manglende internet. Du er afskåret fra online livet og afskåret fra at foretage mange gøremål.  Alt lige fra at indrapportere sin skat, til at betale sine regninger, til at handle og ikke mindst til at komme i kontakt med hinanden. Nettet er som skabt til kommunikation og bruges da også i stor stil til dette i dag.

Mange af tidligere former for kommunikation er i dag overtaget af kommunikation via nettet i dag. Hvor det f.eks. tidligere var helt normalt at sende et papirbrev til hinanden eller et julekort, er dette efterhånden ved at være en sjælden foreteelse i dag. Forsendelse af breve er efterhånden blevet en dyr fornøjelse og i stedet sender vi elektronisk mail, chatter eller bruger lignede former for elektroniske ”samtaler”.

Også de ældre har efterhånden taget disse former for elektroniske beskedformer til sig og mange benytter det stort set dagligt.

Dating er også kommet på nettet

Dating er endnu en af de kommunikationsformer, som er gået fra den analoge/virkelige verden til den virtuelle på internettet. Tidligere mødtes man måske til såkaldte dating arrangementer eller indrykkede en kontaktannonce i blade eller aviser. Men i dag mødes man elektronisk via dating hjemmesider.

Netdating er virkelig en af de elektroniske mødeformer, som de ældre har taget til sig. Det giver dem nogle muligheder for at finde nye bekendtskaber, som de simpelthen ikke tidligere har haft. Det er nu blevet langt lettere at møde mennesker, som ikke bor i umiddelbar nærhed af en selv, og det har virkelig sine fordele. Mange ældre er eksempelvis ikke så mobile, som de tidligere har været. Måske har de ikke længere bil eller måske er deres helbred bare ikke til at farte land og rige rundt.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *